Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn

Hos os sover børn mellem 0-2 år i barnevogn eller krybbe. Der er alarmer ved vognene, så vi altid kan høre hvis et barn er vågen. Vi tjekker også børnene løbende.

Når børn fylder 2 år, må vi ikke længere spænde dem fast i krybben eller barnevognen, og barnet skal derfor indenfor og sove. Vi har små senge og madrasser, som børnene sover i/på. Tag gerne en snak med personalet om hvilke tryghedsgenstande jeres barn har brug for når de sover.

Vi tilgodeser alle børns behov for søvn, da det er en vigtig del af børns udvikling og trivsel. Børns søvnbehov og rytme kan være forskellige og vi tager højde og hensyn til dette. Det betyder, at vi vægter børnenes behov for søvn højt og vi ikke vækker børn. Der kan være særlige omstændigheder, hvor vi indgår i en dialog med forældrene om dette, men som udgangspunkt lader vi børn sove - netop grundet udvikling, læring og trivsel - og vi ved, hvor vigtig søvnen er for at barnet fungerer bedst mulig i dagtilbuddet.

Når børn starter i børnehaven kan de fortsat have brug for at sove/hvile. Dette tilbyder vi også og i samarbejde med forældre aftaler vi hvad behovet er. Vi vil altid tilbyde et barn, som virker meget træt, muligheden for at sove eller hvile.